Forside / Ejendomme / Kanalvejshusene - Kanalvej Kgs. Lyngby

Kanalvejshusene - Kanalvej Kgs. Lyngby

Kgs. Lyngby

Boliger

145

Energimærke

A2015

Byggeår

2018

Boligtype

Lejligheder

Varmekilde

Fjernvarme

Dine udlejningskonsulenter

Isabella Victoria Haugaard
Isabella Victoria Haugaard

Udlejningskonsulent

Peter Bisgaard
Peter Bisgaard

Udlejningschef

Beskrivelse

Kanalvejshusene er moderne lejeboliger midt i hjertet af Lyngby. Her finder du lejligheder på mellem 64 og 200 m² med 2 til 5 værelser, som henvender sig til alt fra det unge par til den lille familie og det modne par, der ønsker at bo centralt i Lyngby. Lejlighederne er lyse og indbydende og har enten egen altan eller fransk altan, og i midten af ejendommen ligger en fælles grøn gårdhave med borde, stole og en legeplads, som fungerer som naturligt samlingspunkt for både børn og voksne.

Boligerne er designet med tanke på komfort og funktionalitet, og mange af lejlighederne har et depotrum eller walk-in integreret i boligen, hvilket giver nem adgang til opbevaringsplads uden behov for kælderrum eller loftsrum. Derudover har du mulighed for at leje en fast parkeringsplads i kælderen under ejendommen.

Med Kanalvejshusene som din base har du kort afstand til alt det, du har brug for i en travl hverdag. Indkøb, caféer, restauranter, biograf og specialforretninger ligger lige i nærheden, og både Lyngby Storcenter og Magasin ligger direkte overfor ejendommen, hvilket gør daglige ærinder ekstra bekvemme. Lyngby Station ligger få minutters gang væk, og København kan nås på kun 20 minutter med s-toget. Indenfor en overskuelig fremtid vil der også være forbindelse med letbanen direkte fra Kgs. Lyngby.

Der er også let adgang til naturområder som Lyngby Sø, Jægersborg Dyrehave, Mølleåen og Bernstorff Slotshave. Ejendommen ligger tæt på både uddannelsesinstitutioner og virksomheder og passer godt til både hverdagsliv og arbejdsliv.

Diverse

Elevator
Mulighed for husdyr
Møbleret
Altan/terrasse
Parkering
Delevenlig
Fælles gårdanlæg
Cykelparkering
Ungdomsbolig
Studiebolig
Seniorvenlig
Fællesvaskeri
Depotrum
CEJ Udlejning
CEJ Udlejning

Ejendomsadministrator

Om CEJ Udlejning
CEJ Udlejning har sine rødder dybt forankret i ejendomsbranchen gennem CEJ Ejendomsadministration, som i årtier har været anerkendt for markedets højeste kvalitet. Vi afspejler de samme værdier og tilstræber at blive anerkendt for den mest kompetente og ansvarlige udlejning, hvor vores lejere har ro i maven og føler, der bliver taget godt hånd om dem. Ikke bare, når der skal skrives under, men igennem hele lejeforløbet. Vi er bevidste om det store ansvar, der følger med, når det gælder om at skabe et trygt hjem. Derfor ser vi det som vores opgave at sikre gennemsigtighed, forståelse og realistiske forventninger i processen – både under indflytning og ved fraflytning.

Boliger i denne ejendom

Henter boliger...

Adresse

Kanalvej 1-5, 2800 Kgs. Lyngby